Masteruddannelse i
Sundhedsinformatik

Master of Information Technology (MI)
Masterprogram med specialisering i Sundhedsinformatik
Aalborg Universitet

Mini-interviews af igangværende studerende og færdige Mastere i Sundhedsinformatik

Lone Nielsen, MI 2008, konsulent ved Århus Kommune
 
Jeg blev MI sommeren 2008 efter 3 hårde men også meget lærerige år. Da jeg startede på masteruddannelsen, arbejde jeg som visitator i Århus
Kommune. Allerede mens jeg var på 1. år fik jeg en projektstilling i kommunen. Nu har jeg en konsulentstilling, hvor jeg arbejder med udvikling
og implementering af nye tiltag i vores elektroniske omsorgsjournal. Uddannelsen er en væsentlig årsag til, at jeg har fået min nuværende stilling.
Så på den måde har det haft stor betydning for min arbejde.

Der er meget positivt ved uddannelsen, som jeg her vil fremhæve: Formen der gør det muligt at gennemføre en uddannelse samtidigt med at det daglige arbejde passes. Det er skønt efter mange år i praksis at få ny viden. På uddannelsen møder man andre praktikere, og man bliver en del af et
netværk, som man kan bruge bagefter.

Det er svært for mig at sige hvilken projektudarbejdelse, der har betydet mest. Både 2. og 3. år var vigtige og har været noget jeg kunne bruge i
praksis. 3. år skrev vi om elektronisk kommunikation mellem sygehus og hjemmepleje. Dette område arbejder jeg med lige nu, så der har jeg god
gavn, af det vi lærte.

______________________________________________________________________________________________________________

Stian Bøe, MI 2008, leder ved Akershus Universitetssykehus HF

Før min mastergrad arbeidet jeg som prosjektleder for IT-innføringsprosjekter, i spesialisthelsetjenesten.Etter oppnådd mastergrad i sundhedsinformatik begynte jeg straks som leder (Avdelingssjef) i en nyopprettet avdeling for Helseinformatikk på Akershus Universitetssykehus HF.

Utdannelsen har først og fremst vært avgjørende for den stilling og de oppgaver jeg pr. i dag håndterer i mitt arbeid. Ikke så mye knyttet til ledelsesperspektivet, men absolutt i et faglig perspektiv.
Anvendelse og teknologiforståelse inkl. systemutvikling har i utdannelsen betydd spesielt mye, da disse områdene også er veldig aktuelle i mitt arbeid. Den tette knytningen til mitt arbeid har også gjort det enklere for meg å omsette teori til praksis, noe jeg i stor grad har gjort.
Studiet har i stor grad styrket min evne til/gjort meg bedre til å planlegge, utvikle og ta i bruk informasjonssystemer, hvordan systemene skal forvaltes etter innføring. Det føles styrkende å ha en teoretisk forankring i sin argumentasjon i ulike fora.
Til slutt ønsker jeg også å trekke frem kursus i kvantitative og kvalitative metoder som veldig positivt. STS (Sciences, Technology, Society) var i begynnelsen et spesielt vanskelig metodisk område å tilnærme seg. I masterprosjektet ga det allikevel en ballast og styrke som helt klart var avgjørende i mange diskusjoner og refleksjoner over hva vi ville ha fokus på i vårt prosjekt. STS bidro til at jeg ikke utelukkende hadde et teknologisk fokus i prosjektet, men at det er flere dimensjoner og perspektiver på teknologi og dens betydning. Den vitenskapelige og metodiske forankringen i det skriftlige arbeidet og det som der er fokus, styrker det som ønskes belyst. Jeg tror også denne forankringen er avgjørende for gjennomslagskraften i det en ønsker å formidle, med mål i ny viden.

Som sagt har utdannelsen helt klart vært av god faglig kvalitet. Det har vært spennende å kunne sette ord/begreper på det jeg har jobbet med i mange år. I tillegg til å få mange perspektiver å spille på. I tillegg må nevnes at den sosiale delen av utdannelsen har vært veldig bra. For en nordmann som meg, har det vært befriende og annerledes, på en positiv måte, å bli kjent med den danske studiekulturen. Den er i utgangspunktet veldig annerledes enn det vi er vant med fra Norge.

Når jeg ser tilbake på de prosjekter jeg har skrevet i løpet av utdannelsen, er det uten tvil mitt masterprosjekt – ”Decision support system usage in a hospital: A survey of self- reported use and benefits by nursing staff” som har ”flyttet” mest for meg. Prosjektet omhandler i stor grad det området jeg er mest opptatt av, nemlig anvendelse av IT i helsesektoren.
Prosjektet ble skrevet med en helt annen ”bagasje” enn de to forrige. Masteråret ga meg et stort faglig løft, og utfordret meg også til å tenke annerledes, både ifht faglig/metodisk tilnærming på problemet, men også løsning som resultatet av prosjektet i seg selv.
 

_________________________________________________________________________________________________________________
 

Ulrik Gerdes, overlæge ved Århus Universitetshospital, igangværende studerende

Jeg arbejder til daglig som overlæge i klinisk biokemi, hvor vi flittigt tumler med traditionel elektronisk databehandling (EDB), med formidling af data til elektroniske patientjournaler, med elektronisk dokumentstyring, med avancerede databaser, computerberegninger og statistikker, med litteratursøgning, med websites og anden digital informationsformidling — you name it! Uden at ville blære mig (alt for meget), så opererer jeg på et pænt højt niveau, hvad angår it-kompetencer. Det skyldes bl.a., at jeg allerede hoppede på vognen ved at tage små sidekurser i datalogi på Aarhus Universitetet, mens jeg læste medicin for 25-30 år siden — men især fordi jeg altid har presset mig selv til at lære at bruge de stadigt mere avancerede og fantastiske digitale værktøjer, der er udviklet i tiden løb. Men selvom jeg er en god og glad autodidakt — så er jeg stadig en amatør! Og det rart at være startet på en uddannelse, hvor jeg kan få helheden omkring brugen af it i sundheds-væsenet sat i perspektiv, og hvor jeg bliver udfordret og kan føje nye dimensioner til min viden og opfattelse af tingene. Andre betydninger for mig? Det tæller nok næppe fra i mit CV, hvis jeg om 2½ år kan dokumentere, at jeg har gennemført en masteruddannelse i sundhedsinformatik: Jeg tror, at der bliver hårdt brug for folk af den slags i de kommende år.

Det er en fordel at meget af uddannelsen kan afvikles i cyberspace, mens det omvendt også er nogle gode weekendkurser, der afholdes på Aalborg Universitet: Meget intensive undervisningsprogrammer kombineret med et livligt socialt samvær. Selvom jeg savner flere læger på uddannelsen (hvor pokker er de henne?), så er det meget inspirerende at møde andet sundhedsfagligt personale, som beskæftiger sig med sundheds-it i hverdagen. Det er positivt, at uddannelsen omfatter andet end emner med specifik relation til it, fx projektarbejde, projektledelse og organisationsteori.

Jeg er midt i arbejdet med første års projektopgave, som medlem af en gruppe på fire personer med forskellige baggrunde. Vi har valgt at undersøge en bestemt brugergrænseflade i en elektronisk patientjournal (EPJ), hvilket har udløst en række nye og uventede synsvinkler på tingene. Det er spændende at arbejde med en problemstilling, som i vores valgte angrebsvinkel ligger fjernt fra det, jeg beskæftiger mig med til hverdag, og det er rart at kunne bruge meget af den viden, vi har fået på de kurser, der er afviklet sideløbende med projektarbejdet. Det er imidlertid også udfordrende at få projektet til at flyde i en sammenhængende proces, fordi vi alle er travle mennesker med fuldtidsarbejde; men det er en god øvelse, som i sig selv giver mange værdifulde erfaringer.

______________________________________________________________________________________________________________

Lars Henrik Søfren, It-projektchef ved Region Sjælland, igangværende studerende

Da jeg startede på masteruddannelsen i sundhedsinformatik, havde jeg arbejdet inden for det sundhedsinformatiske felt med sygehus IT i knap 10 år. Jeg har en klinisk baggrund som sygeplejerske suppleret med en delvis datanomuddannelse suppleret af forskellige kurser på IT-området. Jeg mente, at jeg med det erfaringsgrundlag, jeg havde opbygget, var rimeligt godt hjemme i sundhedsinformatiske problemstillinger, men at det jo altid er godt at have "papir" på egne kvalifikationer. Det var med dette udgangspunkt jeg påbegyndte uddannelsen.

Jeg er senere blevet mere ydmyg, idet jeg har erfaret, at uddannelsen har beriget min viden og indsigt i stor grad. Det gælder både på det metodiske område, men også på fagspecifikke og vidensbaserede områder. Det er en god bredde i uddannelsen, som gør det muligt at udvælge områder, hvor man af interesse eller arbejdsmæssige behov har brug for og lyst til at fordybe sig yderligere. Denne brede indsigt sammen med det netværk, der også åbner sig, har givet mig en række nye muligheder for at manøvrere i det sundhedsinformatiske felt.

Der er ingen tvivl om, at uddannelsen har givet mig en helt anden og mere solid ballast i mit nuværende og fremtidige arbejde med IT og sundhedsinformatik som IT projekt- og programchef i en region.

Foruden bredden i uddannelsen, har det været meget berigende at arbejde med projekter, hvor der netop er mulighed for at fordybe sig, og arbejde mere intenst med et emne, der har særlig interesse. Jeg har mit virke i den sekundære sundhedstjeneste, hvorfor jeg har valgt emner inden for dette område.

Projektet på første år omhandlede "lægers utilfredshed med medicinmoduler" - et emne, der var meget relevant, idet jeg netop havde haft ansvaret for implementering af et medicinmodul, og havde stået med en række problemstillinger, der især var knyttet til lægernes anvendelse af systemet. Projektet bekræftede dels nogle løst antagede forhold, dels gav det mig en teoretisk baggrund og forståelse for de mekanismer, der udspiller sig, når ny informationsteknologi bliver en del af den kliniske hverdag.

Mit masterprojekt omhandler sundhedsinformatisk understøttelse af LEAN-processer i sygehusvæsenet. Dette er et meget interessant og relevant emne - hvordan kan sundhedsinformatikken bidrage, når spildtid skal reduceres og kvaliteten sikres i de til stadighed stigende krav om produktionsøgning, pakkeforløb, effektivitetsstigning mv., som sygehusene oplever? Dette projekt vil uden tvivl udfordre mig mest, og jeg forventer det giver et solidt grundlag for det fremtidige arbejde med sundhedsinformatikken, når denne også bruges som middel til at sikre mere effektive patientforløb.

Sundhedsinformatikuddannelsen er en "fritidsuddannelse" på "godt og ondt", forstået således, at nogle fag opleves bedre end andre, og nogle har været mere relevante for mig end andre. Det kræver stor indsats og høj disciplin at gennemføre uddannelsen, men man har selv stor indflydelse på det udbytte man henter. Selvom det har været hårdt, har jeg bestemt ikke fortrudt, at jeg har kastet mig ud i denne uddannelse - den har tilført mig meget, som jeg kan bruge de næste mange år i mit arbejdsliv.

_________________________________________________________________________________________________________________

Tina Stasiak, MI 2006, It-strategikonsulent ved IT Region Sjælland

Før jeg påbegyndte masteruddannelsen var jeg sygeplejerske, og havde arbejdet både med akut medicin, kardiologi og gynækologi. Efter masteren fik jeg job i It-udviklingsafdelingen i Region Sjælland i en lille enhed, der hedder projektmodning. Her udarbejder vi løsningsforslag til kundernes IT ønsker, oftest sygehusenes.
Uddannelsen har for mig været total løftestang væk fra sygeplejearbejde med skiftevagter med mere og mere belastning i det daglige arbejde. Og jeg har fået mulighed for af hele mit hjerte at anvende min viden på det kliniske område som grundlag for anskaffelsen af IT løsninger til sygehusene.
Uddannelsen er fabelagtig for mig.. Jeg bor langt ude på landet, det er dejligt, men der er langt til alting. Her kan jeg læse hjemmefra, være på First Class med mine klassekammerater - ja endda gå til eksamen en fredelig søndag aften hjemme i min varme stue. Efterfølgende er den vigtigste effekt for mig de venskaber og netværk, der bliver dannet i løbet af uddannelsen.. de holder!
Min masteropgave 'Hvorfor er der problemer med Det elektroniske Medicinmodul på to intensivafdelinger?' har haft størst betydning i mit uddannelsesforløb. Den er med i mit baghoved nu, hvor jeg er projektleder fra IT Region Sjælland i et regionalt udbud for PDM til anæstesi, intensiv og neonatalafdelinger.