V-CHI driver og deltager i en række netværkssamarbejder og faglige selskaber.
V-CHI har været med til at danne CHI-Leverandørforum, som er et interessenetværk for firmaer inden for sundheds-it. V-CHI har ligeledes været en af initiativtagerne til det højteknologiske netværk, sundhedsITnet, som samler interessenter på tværs af klinik, industri, patienter og forskning.
Deltagerne i V-CHI er også repræsenteret i diverse medicinske selskaber, det nationale selskab for medicinsk informatik, DSMI, og de internationale selskaber for medicinsk informatik, på europæisk niveau, EFMI, og på verdensplan, IMIA. Herforuden deltager V-CHI også i en række uddannelsesnetværk.
