Den tredje skandinaviske konference om sundhedsinformatik - helseinformatik - medicinsk informatik blev afholdt d. 25. - 26. august 2005 på Aalborg Universitet, Danmark.
Proceedings fra konferencen (3,4 Mb) kan hentes i pdf-format ved at klikke her.
Papers fra HCTM-konferencen kan findes på http://www.hctm.net/events/papers_2005.html - indtil den 15. november 2005
Username og password fås ved henvendelse til shi2005@v-chi.dk
Under Program findes der links til pdf-versioner af slides fra konferencens oplæg.
Konferencens formål har været at stimulere til erfaringsudveksling, samarbejde og netværksdannelse inden for udvikling, implementering, anvendelse og vurdering af informatik i sundhedssektoren i Skandinavien med særligt fokus på den kliniske anvendelse af informatik og på borgerens rolle i sundhedsarbejdet. Det er håbet at konferencen har understøttet den synergi, som naturligt findes i de relativt nært sprogligt og kulturelt beslægtede lande ved at tilbyde indlæg fra både lokale aktiviteter og studieprojekter, fra nationale aktiviteter i de skandinaviske lande og fra aktiviteter på den store internationale scene.
I lighed med tidligere konferencer blev SHI2005 arrangeret i et samarbejde mellem Høgskolen i Agder, Svensk Förening för Medicinsk Informatik, KITH - Kompetansesenter for IT i helse- og sosialsektoren, Dansk Selskab for Medicinsk Informatik, Forum for Databehandling i Helsesektoren, Norsk Senter for Telemedisin samt Aalborg Universitet. Alle takkes for et godt samarbejde.
Som noget specielt blev konferencen i år afholdt parallelt med en anden konference, der blev afviklet i samme periode på Aalborg Universitet, og som havde et tema, som er beslægtet med sundhedsinformatik: HCTM2005 - 4th International Conference on the Management of Healthcare & Medical Technology. For at fremme udvekslingen af viden og erfaring mellem de 2 miljøer kunne deltagere på SHI2005 gratis deltage i eventuelle relevante sessioner på HCTM2005, og der blev arrangeret 2 sessioner med fælles indlæg for deltagerne på de 2 konferencer.
Det primære konferencesprog har været 'skandinavisk', dvs. norsk /svensk /dansk, og oplægsholderne blev opfordret til at bidrage med enten et 5-siders paper eller et 1-sides paper/abstract, gerne på engelsk eller eventuelt skandinavisk. Alle de indsendte bidrag blev bedømt og kommenteret af mindst 2 uafhængige medlemmer af den videnskabelige komité, og ud fra disse bedømmelser udvalgtes de bidrag, som havde den bedste score, til at blive præsenteret på konferencen.
Konferencens sekretariatsfunktion er blevet varetaget af V-CHI - Virtuelt Center for Sundhedsinformatik og eventuelle spørgsmål til konferencen kan sendes til shi2005@v-chi.dk. Tlf: +45 9635 8809.